Såfremt forsamlingsforbuddet ændres, så mindst 30 personer må forsamles, afholder vi den årlige  generalforsamling i Snesere Bylaug

fredag d. 12. juni 2020 kl. 19.30

ved Tromlehuset. I tilfælde af dårligt vejr rykker vi over i laden på Sneseregaard, så vi kan holde afstand til hinanden.

Inden generalforsamlingen er der mulighed for at deltage i fællesspisning af smørrebrød klokken 18.30 . Vi bestiller 3 stykker uspecificeret smørrebrød til hver for 50 kr. Dette vil være med tilmelding og betaling til Janette på mobil 25 32 32 25 senest tirsdag d. 9. juni. Husk service til eget brug.

Generalforsamlingen starter kl. 19.30, og her serveres der hjemmebag og kaffe. Øl og vand kan købes til meget rimelige priser.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent

  2. Valg af stemmetællere

  3. Oldermandens beretning

  4. Regnskabet fremlægges

  5. Valg af laugsmænd (Jeanette Weng, Christian Pommer og Kim Pedersen er på valg)

  6. Valg af to suppleanter (Keld Andersen og Tine Gamsbøl er på valg)

  7. Valg af revisor og revisor suppl. (Anna Nielsen og Lars Geert-Jørgensen er på valg)

  8. Bestyrelsens ideer for 2020/2021:
      Sct. Hans fest
      45 års jubilæumsfest
      Sommergrillaftener
      Familiehyggedag
      Julearrangement
      Fastelavn
      Lokalt kulturelt arrangement
      Generalforsamling

  9. Forslag fra forsamlingen er velkomne.

10. Eventuelt.