Igen i år tænder vi grillen ved Tromlehuset, så den er klar til medbragt madkurv. Vi har i år forsøgt at starte tidligt (kl. 17) om torsdagen af hensyn til børnefamilierne og har fastholdt kl. 18 om fredagen. Det har imidlertid vist sig, at der ikke kommer flere børnefamilier på det tidlige tidspunkt, så måske ændres tiden om torsdagen. Torsdag d. 27. juli har vi rykket tidspunktet til kl. 18.00.
Kom og spis sammen med dine naboer eller mød nogle andre, der også bor i byen.
Kom glad med din mad, der er plads til alle.
Vi tænder grillen følgende dage: Torsdag d. 27. juli kl. 18, fredag d. 4. august kl. 18, torsdag d. 10. august kl. 17, fredag d. 18. august kl. 18 og torsdag d. 24. august kl. 17.
Hvis tiderne om torsdagen ændres, vil du kunne læse det her på siden.
Hvis det er regnvejr, kan vi sidde i Tromlehuset.